Der findes i dag en flere regionale frihandelsområder såsom NAFTA(North America Free Trade Agreement) og EFTA(European Free Trade Association), men spørgsmålet er, om u-landene kan blive enige om dannelsen af et sådant regional frihandelsområde – jeg tvivler – specielt hvad Afrika angår, da det forekommer at være et alt for politisk ustabilt område. Jeg vil i denne opgave gerne påpege de begrænsninger, der fremgår af toldsatserne i bilag 1 og 2 og senere diskutere det, der påpeger, hvad der taler for og imod, at en yderligere liberalisering er til gavn for u-landenes økonomi med udgangspunkt i bilag B3 og B4.
Man ser i tabel 1, de gennemsnitlige procentvise toldsatser i USA, EU, Japan, Brasilien, Sydafrika og Indien, som svinger fra et niveau fra knap 4% på industrivarer til knap 42% på landbrugsvarer. USA, EU og Japan karakteriseres som i-lande og Brasilien, Sydafrika og Indien som
u-lande. Det ses tydeligt at et u-land, som Indien har meget høje toldsatser, sammenlagt 30,8 procent på industrivarer i alt sammenlignet med henholdsvis USA på 4,4 procent og EU 4,1 der må siges at være repræsentativt for i-landene. Tendensen i tabellen viser, at jo mindre udviklet et land er, jo mere protektionistisk er landet for at beskytte produktionen af egne varer. Heraf ses at tolden generelt er lavest på industrivarer og betydeligt højere på tekstiler, beklædning og landbrugsvarer. Tolden er generelt lavest i USA med EU og Japan derefter. Højest er den i Indien med Brasilien og Sydkorea derimellem. Det skal dog nævnes at Japan afviger lidt fra dette mønster med deres høje told, navnlig indenfor landbrugsvarer, hvilket formentligt skyldes deres ris produktion, som de gerne vil bevare. Indien indtager en særstilling med generelle toldsatser på 30% og derover.
Det er gratis at oprette en konto