Min storebror kommer igen hjem og stinker af røg og hash, men min far går lige forbi ham og går ind i stuen mens kan kigger på sin telefon. Mine forældre har aldrig rigtig givet ham opmærksomhed, og har egentlig altid være ret ligeglad med ham. Det begyndte faktisk allerede da han startede i 6. klasse. Hvor de begyndte at bruge mere tid på deres skærme end på ham. Han går op på sit værelse og jeg går op på mit. Vi har værelser lige ved siden af hinanden. Jeg kan høre at han tænder en smøg. Jeg hader når han ryger.
Det jeg ser næsten hver dag synes jeg er helt vildt unfair og uacceptabelt. Og får mig til at tænke endnu en gang på hvordan det egentlig må være at være ham. At ens forældre er helt ligeglade med dig, og det du laver. Der får mig til at tænke på at det er et stort problem at ens forældre ikke giver deres børn nok opmærksomhed. Derfor syndes jeg at forældre burde bruge mindre tid foran deres skærme, og mere tid med deres børn.
For der første begynder dit barn og søge nogle andre de kan snakke med, fordi de føler at de ikke kan snakke med deres forældre. De kan faktisk ende med at få lavt selvværd fordi de bare går inde med alle deres følelser og andre tanker de gerne vil ud med, men ikke rigtig kan.
Det er gratis at oprette en konto