Børn og unge hvis forældre bruger mere tid på telefonen eller arbejdet end dem, bærer rundt på en massiv følelse af ensomhed, og tvivlen på om hvorvidt de er gode nok.
Af Made0414
Jeg sidder med min far i stuen en kedelig torsdag aften. Han sidder på sofaen, dybt begravet i både hans computer og telefon. Vi har ikke udvekslet et ord, siden jeg kom hjem fra skole, fordi han har siddet som en statue fokuseret på sit arbejde. Dog har jeg flere gange forsøgt, at få kontakt til ham, men de fleste forældre har den gave, at de kan lukke uønskede lyde komplet ude.
Jeg har flere gange læst artikler om, at forældre burde skære ned på deres arbejde. Altså arbejde mindre og i færre timer. Det må jeg erklære mig uenig i. For det første, så er arbejdet ikke i sig selv roden af problemet, da ens arbejde sørger for, at der er mad på bordet, og huslejen bliver betalt. Roden af problemet er, hvordan forældre vælger at prioritere deres tid. Som voksen burde man have lært at prioritere sin tid, især når man har valgt at få børn. Det er et enormt ansvar, man som voksen tager på sig, når valget om at få et barn bliver truffet. Derfor er det ikke i orden, at man ikke vender sin opmærksomhed på ens børn, når de mest har brug for det.
Det er gratis at oprette en konto