Når vi fester i Danmark, er der meget ofte vin, øl eller sprut på bordet. Alkohol er en central del af kulturen i Danmark og i mødet mellem mennesker – også blandt unge. Danske unge har da også i flere år haft Europarekord i alkoholforbrug, og flertallet af de unge i Danmark har prøvet at drikke, inden de fylder 15 år. Mange børn og unge oplever, at de bliver mere modige og udadvendte, når de drikker, men det høje forbrug har også en række uheldige konsekvenser, bl.a. fordi det område i hjernen, der styrer evnen til at vurdere risici og mulige konsekvenser af ens handlinger, først er færdigudviklet i 18-20-årsalderen, og denne evne nedsættes yderligere, når man drikker alkohol. Det betyder, at især børn og unge kan komme ud i farlige og ubehagelige situationer, når de drikker. Seks ud af ti 15-16-årige har da også været involveret i skænderier, slagsmål eller problemer med venner eller forældre, efter at de har drukket, og hver femte pige, som har drukket alkohol i en tidlig alder, har haft uønsket sex i forbindelse med alkohol. Danske børn og unges forbrug af alkohol er altså langtfra problemfrit, og flere og flere unge søger da også behandling for alkoholmisbrug. Ren alkohol kaldes også ethanol eller ætanol og er et organisk opløsningsmiddel. I daglig tale forbinder vi dog oftest ordet med nydelses- og rusmidler. Mere end 90 % af den voksne del af befolkningen indtager mere eller mindre regelmæssigt alkohol ifølge artiklen “Unge og alkohol” (se kilder). Det betyder, at alkohol er det mest almindeligt anvendte rusmiddel i Danmark. Mange læger mener, at hvis alkohol først var blevet opfundet i dag, ville det sandsynligvis aldrig være blevet tilladt, fordi et stort forbrug kan give alvorlige skader på kroppens organer. Ren alkohol kaldes også ethanol eller ætanol og er et organisk opløsningsmiddel. I daglig tale forbinder vi dog oftest ordet med nydelses- og rusmidler. Mere end 90 % af den voksne del af befolkningen indtager mere eller mindre regelmæssigt alkohol ifølge artiklen “Unge og alkohol” (se kilder). Det betyder, at alkohol er det mest almindeligt anvendte rusmiddel i Danmark. Mange læger mener, at hvis alkohol først var blevet opfundet i dag, ville det sandsynligvis aldrig være blevet tilladt, fordi et stort forbrug kan give alvorlige skader på kroppens organer. Alkohol indtages som regel i form af øl, vin eller spiritus, som eventuelt kan blandes op med andre drikkevarer for smagens skyld. Der findes også såkaldte ‘alkopops’ eller alkoholsodavand i handlen, blandt andet under navne som Bacardi Breezer, Smirnoff Ice og Somersby. De smager stort set som almindelig sodavand og er derfor populære blandt mange unge, der ikke bryder sig om smagen af alkohol, men gerne vil opnå den berusende effekt.
Det er gratis at oprette en konto