Efter Ørsteds opdagelse af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme udviklede kendskabet til elektromagnetisme sig hurtigt. Ørsted konstruerede selv en kraftig elektromagnet, og efter nogle års arbejde kunne Morse i 1834 konstruere en telegraf. Den var stor og klodset, vejede over 75 kg. Såden en blev afprøvet i 1837 og sendte telegrammer over en afstand på ½ km.
Morse konstruerede en kode hvor hvert bogstav blev beskrevet med en kort følge af prikker og streger, og den kode blev hurtigt benyttet i hele verden. På billedet til højre viser vi morsekoden. Læg mærke til at bogstaver der bruges meget i USA og Europa har kort morsekode, mens sjældent benyttede bogstaver har lange koder. Telegrafien bredte sig hurtigt, også i Danmark, og telegrafisterne blev enormt dygtige til at betjene nøglen. Jeg kan for eksempel huske, at i Ole Bornedals Tv-serie 1864 står der i Sønderborg en officer og dikterer en telegrafist en besked til regeringen i København. Han gør det ved langsomt at sige beskeden ord for ord, og det kan telegrafisten følge med til. - Nå, videnskabeligt set er det måske ikke bevist.
Telefonen:
Alexander Graham Bell regnes af mange som telefonens opfinder, da han byggede sin udgave i 1876. Andre regner Phillip Reis som opfinder i 1860, men hans opfindelse regnes nu for en forløber for Bells udgave. Den amerikanske kongres anerkendte den 15. juni 2002 Antonio Meucci som den officielle opfinder af telefonen under navnet teletrophone. Indtil år 2002 fortalte historiebøgerne nemlig, at den skotsk-amerikanske Alexander Graham Bell patenterede verdens første telefon i 1876. I virkeligheden kom den italienske opfinder Antonio Meucci ham i forkøbet, da han tog patent på ”the teletrophone” i 1871. På grund af manglende engelskkundskaber fornyede han aldrig sit patent, og Bell løb afsted med den fulde ære.
Det er gratis at oprette en konto