Når vi snakker om eventyr, findes der to genre – nemlig kunsteventyr og folkeeventyr.
Karakteristik af de to eventyr genre:
Kunsteventyr:
Skriftlig fortælling
Oprindelses år og forfatter er kendt
Der brydes ofte med de traditionelle fortællerregler, feks. ”Der var engang”, eller den originale lykkelige afslutning – (hvilket kendetegner folkeeventyr)
Sproget er personligt
Mange kunsteventyr bliver betragtet som folkeeventyr, da de fleste er genskrevet eller genfortalt.
Folkeeventyr:
Mundtlig fortælling
Oprindelses år og forfatter er ukendt
Det oprindelige eventyr er ukendt
Meget typisk for denne genre starter de med ”Der var engang” og gerne med de originale lykkelige slutninger
Der fremgår gerne tre prøver
Der fremgår gerne den onde og den gode
De magiske tal 3, 7 og 13
Sproget er kollektivt og relativt enkelt
I dag kendertegner vi eventyr med ”Der var engang” ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Alle børn som voksne ved, at det handler om eventyr når de to berømte sætninger toner frem på skærmen, radioen eller i bogen. Vi ved også hvilke tal der har en særlig betydning. Og hvem har ikke hørt historien om tudsen der blev til en prins? I dag forbinder vi også mange ting med overtro – en tro der var folketro i sin tid. H. C Andersen mestrede denne genre og er blevet verdenskendt for sine eventyr. Også Brødrene Grimm kender vi – dem for de lidt mere uhyggelige eventyr. I sin tid blev Eventyr også brugt mod at skræmme børn – eller fastholde en morale. Bare eventyret ”Den lille rødhætte”, fortalte jo med store bogstaver hvad der kunne ske ved at slå smutveje gennem skoven. Den blev sågar forbudt i USA, da den var lige grov nok. Så eventyr var ikke kun det hyggelige læsestof – men stof til eftertanke hos børn, og for den sags skyld også voksne.
Det er gratis at oprette en konto