”I den lille by hører indbyggerne en klokke ringe solen ned om aftenen. De ved ikke, hvilke klokker det er, der ringer, men de ved, at de kommer ude fra skoven. De tror, at klokkerne kommer fra en kirke. Derfor beslutter de sig for at ga? ud og finde ud af, hvor klokkerne kommer fra. Klokkernes klang er sa? dejlig, at landets kejser lover, at den, som finder klokkerne, fa?r titlen som ”verdensklokker”. Mange af byens beboere vælger nu at tage ud for at prøve at finde klokkerne, da de gerne vil have titlen som ”verdensklokker”. Der er dog mange, der falder fra pa? turen derud, fordi de blev trætte, fik ødelagt deres tøj eller lignende. Til sidst er der kun kongesønnen og den fattige konfirmand tilbage. Den fattige konfirmand ga?r til mener, at de skal ga? til højre for at finde klokken, mens kongesønnen mener, at de skal ga? til venstre, sa? de skilles. Den fattige konfirmand fa?r den ha?rde og svære vej, mens kongesønnen fa?r den lette vej. Til sidst mødes de i den flotte natur, som beskrives som en hellig kirke, og sta?r og lytter til den usynlige, hellige klokke.
Man kan starte med at sla? fast, at dette eventyr er et kunsteventyr, da den lever op til mange af de krav, der er for et kunsteventyr: man kender for eksempel forfatteren og de karakteriske træk, der er gode beskrivelser af både personer og miljø, det blander hverdagen og det overnaturlige sammen ved, at der er en usynlig klokke (og kirke), der spiller musik, samtidig med, at handlingen er bundet til et bestemt tidspunkt, er den også? aktuel, det aktuelle i handlingen ligger nok mest i det symbolske og beskrivelserne er præget af perioden, den er skrevet i (romantikken).
Det er gratis at oprette en konto