Analyse af H.C. Andersens eventyr 'Det gamle hus'

Analyse af eventyret ”det gamle hus” – skrevet af H.C Andersen

Fortællingen foregår primært i et villakvarter. Hvor der iblandt nye huse, ligger et 300 år gammelt hus, resten af villakvarteret finder huset malplaceret og går egentlig og venter på at det skrummel af et hus bliver revet ned.

I det gamle hus bor en gammel mand, som naboerne betragter som meget ensom “så skrækkelig ene”. Derudover møder vi en lille dreng som bor i en af de nye villaer, men er særlig interesseret i det gamle hus og går tit forbi det og hilser på den gamle mand. Drengen bliver senere i historien inviteret over i det gamle hus, og får lov af sine forældre. Da han kommer derover, iagttager han huset nøje, han spørger til et billede af en ung kvinde som den gamle mand har hængende. Han forklarer at det er en kvinde som han har kendt - hun var meget betydningsfuld. Men den gamle mand nævner derefter at hun desværre døde og har været død i 50 år. Drengen får ondt af den gamle mand, og vil forære sin tinsoldat væk, for at manden ikke skal være så ensom. Dog er tinsoldaten ikke tilfreds, og vil ikke blive der ved den kedelige gamle mand. Senere i historien, sker der en flashforward hvor man hører om den lille dreng som er blevet til en ung mand, og har giftet sig. Derudover har han købt den gamle mands grund og bygget det til et moderne hus. Til sidst vil konen grave en plante ned og stikker sig på noget besynderligt – tinsoldaten. Den unge mand genkender tinsoldaten, og bliver mindet tilbage om den gode gamle tid. Dog ved han ikke hvor den gamle mand er begravet, men de gemmer tinsoldaten, og den gamle slidte tinsoldat finder det forunderligt ikke at blive glemt, dog har den været ensom.