August Bournonville lavede i 1836 Sylfiden efter en fransk ballet, som han tolkede personligt, og med ny musik af Herman S. Løvenskiold. Den er gennembrudsværket for den romantiske ballet. Med sine hvidklædte, svævende og overjordiske sylfider løfter den tilskuerne ind i et andet univers.
Med sin splittelse og sin tragik er Sylfiden ikke typisk for Bournonvilles balletverden, der domineres af solskin som i Napoli (1842). Men den er den største Bournonvilleballet. Med sin menneskeskildring og sin skønhed er den ikke bare den ypperste ballet i det danske klassiske repertoire. Også internationalt hører den i dag til blandt de største.
Sylfiden blev opført første gang på Det Kongelige Teater den 28. november 1836
(uddrag fra hjemmesiden http://www.almanak.dk/kultur/event/kanon/scenekunst-sylfiden.htm)
Stykkets Handling:
I starten af stykket ser man James, Effy og James’s ”konkurrent”.
De konkurrerer med dans om hvem der skal være sammen med pigen Effy. Duellen ender med at James begynder at synge, hvorpå Effy vælger ham, og hans konkurrent må bide i græsset indtil videre.
Da de går en tur bagefter, James og Effy, bliver de overrasket af en heks, der udøver vold i form af magi og trolddom. Hun fortæller dem samtidig om Sylfiderne, som er en slags skovvæsener der forfører mænd, og om at de dør hvis de bliver berørt.
Det er gratis at oprette en konto