Da Knud valgte balletten: referat og personkarakteristik

Da Knud var 9 år gammel, valgte han at begynde på en nyt liv, det var egentlig ikke hans plan først men han fik pludselig en mulighed for at leve på en hel anden måde. En sommer mødte han en pige, ikke særlig stor men sød. Det meste af tiden sejlede de på en træstamme. Knud kunne godt holde ferie i mange år på den måde, men det kunne pigen desværre ikke, hun skulle på balletskole. Da sommerferien var slut valgte Knud at sige til sin mor at han gerne ville starte til ballet. Der var en optagelses prøve til Det Kongelige Teater som han havde fået lov til at deltage i, men hans mor havde ikke fundet ud af hvornår prøverne var fordi hun troede han kun sagde det for sjov, så Knud kom ikke ind på Det Kongelige Teaters ballethold. Så Knud begyndte at græde, græde så meget at hvis de havde haft træstammen så kunne de sejle igennem stuen, for han kunne ikke holde ud af at han aldrig skulle se sin gode veninde fra ferien igen. Han ville have at hans mor skulle ringe ind til dem så de kunne lave en prøve til, men det ville hun ikke, så sagde han at hun skulle ringe for han ville være balletdanser. Det blev så til at hun ringede ind og sagde at hun havde en dreng der ikke kunne holde op med at græde fordi han vil danse. Så han fik lov til at komme til en optagelses prøve mere, manden der skulle se ham danse sagde at han måske ikke kunne danse men han gjorde hvad der blev sagt, så han kom ind. Hans mor og ham tog i Magasin og købte stof til hans ballet tøj og han fik en klipning så han havde pandehår. Ugen efter begyndte balletskolen, men til hans forbløffelse var der kun drenge på hans hold, fordi drenge og piger har hver sin afdeling. Knud og pigen mødtes kun i ballet salen, drengene stod på den ene side og pigerne stod på den anden. Alle så alvorlige ud og dem der havde lyst til at fnise blev helt røde i hovedet. Da den gamle balletlærer kom ind var han lige så vred som da Knud så ham sidst og han havde en lille pind i hånden som han brugte til at slå på næsten alt. Han siger at de skulle hilse på hinanden, pigerne nejede pænt og drengene bukkede pænt. Knud stirrede på alle pigerne, men der var ingen af dem han kendte, så pigen han mødte i sommerferien var ikke sluppet ind.