Udkantsdanmark er de seneste år blevet en alvorlig større problematik, og man begynder for alvor at opfatte vanskelighederne ved det nu.
Begrebet udkantsdanmark er et udtryk for de kommuner i Danmark, hvor deres største by har lavere antal indbyggere end 30.000, og ligger over 40km væk fra den nærmeste storby. Det er eksempelvis Lolland, Langeland, Tønder kommune og mange flere.
Vi ser en del store problematikker i forhold til disse udkantskommuner. Folkeskoler, gymnasier, sygehuse, og plejehjem bliver lukket ned og samles i de større byer og tættere på centrum - hvilket påvirker negativt på de sociale behov, og skaber problemer i hverdagen.
Mange plejehjem bliver lukket ned og samlet i de større og midt centreret byer, og gør det derved mere besværligt og utrygt for de ældre i vores samfund. De skal nemlig flytte langt væk fra deres højst sandsynligt elskede by, hvor de har skabt familie, fundet en skøn fritidsaktivitet som de nyder, fået venner og alt i alt har fået en masse dejlige minder - som de nu bliver tvunget til at flytte væk fra. Jeg vil mene, at det især for ældre plejehjembeboende kan skabe en voldsom ubehagelig oplevelse. Det kan det både, da en stor del af dem er tæt på enden i livet, og deres største behov er nærvær og tryghed fra familien. Mulighederne for det tager kommunerne fra dem ved at flytte dem længere væk, da de ældre typisk ikke har en bil, og heller ikke længere ejer at mestre køretøjer med alle de vanskeligheder de også døjer med, hvilket Rud Nielsen også tydeligt pointere i artiklen ”Har udkanten sneget sig helt ind til hjertet af Jylland.”
Det er gratis at oprette en konto