»Jeg kan ikke ro«, sagde jeg. »Alle kan ro«, sagde Kisse køligt, men jeg blev ikke flov. Søen var grå og mat, nede i den anden ende, henne over skråningen med rigmandsvillaerne, var der en lys plet på himlen. Måske var det ved at klare op? Et lille varmt punkt inde i mig drejede en omgang. Jeg smilede til Kisse. Ved siden af hende sad faster Siri. Hun var høj, tynd, benet, håret sølvgråt og kortklippet, næsen kroget, hun smilede til mig. »Jeg har da aldrig set dig ro, Kisse«, sagde hun.
2
»Jeg overlader gerne årerne til jer, hvis det er det, det kommer an på«, sagde onkel Knik.
3
»Det er ikke det, det kommer an på, Knik«, sagde Kisse.
4
Han trak roligt i årerne, og vi gled roligt fremad. Jeg lod en hånd hænge i vandet. Vandet var koldt.
5
Ingen ville få Kisse at se med årer i hænderne. Men jeg vidste, at hun nok havde roet som barn og ikke ville tøve, hvis der manglede en til at ro nu. Sådan var de alle sammen omkring mig. Selv min mor, men ikke jeg. Jeg kunne ikke ro, og det var min nitten års fødselsdag. Mor vinkede fra en af de andre både. Vi skulle snart lægge til og pakke madkurvene ud.
Det er gratis at oprette en konto