1 / 6 sider - klik for at bladre

'De gales hjem' af Pia Juul, novelleanalyse

  • Dansk
  • 2.g el. lign.
  • Afleveret til 12
  • 6 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

'De gales hjem' af Pia Juul, novelleanalyse er en dansk-opgave til 2.g el. lign., afleveret til karakteren 12. Fylder 6 sider (2.424 ord, ca. 11 min. læsning) og blev publiceret 19. maj 2012.

Denne novelleanalyse af Pia Juuls 'De gales hjem' fra 2005 undersøger et atomiseret samfund, hvor hovedpersonen kæmper med at forbinde fortid, nutid og fremtid efter konens død. Opgaven fokuserer på postmodernismens overfladiske tilværelse og samfundskritikken i novellen. Den diskuterer også novellens fortælleteknik, persongalleri og tematikker som sorg, tilfældigheder og menneskelig isolation.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af Pia Juuls novelle 'De gales hjem' med fokus på samfundskritik og postmodernisme. God struktur og dybdegående tolkning.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • dansk litteratur
  • de gales hjem
  • fortælleteknik
  • isolation
  • litteraturanalyse
  • novelleanalyse
  • pia juul
  • postmodernisme
  • samfundskritik
  • sorg

Novellen De Gales Hjem, skrevet af Pia Juul, udkom i novellesamlingen Dengang med Hunden i 2005. Novellen er er en skildring af et atomiseret samfund, hvor den enkelte overlades til sig selv i forsøget på at skabe sammenhæng i en noget besværet tilværelse. Helt konkret følger vi en unavngivet hovedperson, der, overladt til sig selv, har store problemer med at forbinde forventninger og realiteter på en tilfredsstillende måde, med en personlig ødelæggelse som direkte konsekvens. Novellens omdrejningspunkt er hovedpersonens måde at takle kriser og forandringer i livet samt hans syn på fortiden, nutiden og fremtiden. Han har et idyllisk billede af hvordan hans fortid og landsbyen, han voksede op i, var, men nutiden svarer ikke til fortiden. Gennem skildringen af bipersonernes og samfundets reaktioner på hovedpersonens handlinger og ytringer, fornemmer man som læser en stærk samfundskritisk anskuelse. Især er postmodernismens overfladiske og hektiske tilværelse, at spore hos Pia Juul. De Gales Hjem er en novelle, fortalt i 1. person ental med indre synsvinkel. Novellen er skrevet in medias res, da handlingen går direkte i gang uden nogen præsentation. Den har et begrænset persongalleri, hvor hovedpersonen er navnløs. Dog ved vi, at hovedpersonen er en mand, da han har børn med konen Lillian, hvis død er det skelsættende element i historien. Udover Lillian møder vi hans datter, der spiller en rolle i relation til faderens bearbejdning af sine problemer, samt nabokonen Kirsten, der efter Lillians død indtager rollen som den, der hjælper hovedpersonen i sorgen over konen. Udover disse er også en række mindre betydningsfulde bipersoner nævnt, uden at de dog er direkte medvirkende i fortællingen. Gennem en vekselvirkning mellem flashbacks og nutid dannes der et billede af hovedpersonen som en mand, der har levet et liv, han til dels har fortrudt. Dette skabes gennem den subjektive fremstilling, hvor en indre monolog følges. Den vinkel, man lægger ned over en tekst, har betydning for, hvordan man anskuer teksten kompositorisk, hvilket også er tilfældet med denne tekst. Jeg har som indledning til analysen og fortolkningen nævnt, at jeg ser et misforhold mellem forventninger og realiteter og bearbejdningen af dette misforhold som centralt for denne tekst. Men også med dette som udgangspunkt er det muligt at lave flere kompositoriske inddelinger af teksten, men min er som følger: I den indledende del, ekspositionen, introduceres 'scenen' og hovedpersonen, og konflikten bliver antydet. Vi befinder os i en lille provinsby, der er hovedpersonens barndomsby. Jeg-fortællerens forældre bor på et hjem, der oprindeligt hed ”De Gamles Hjem”, men m’et er faldet ned, og det er derfor blevet til ”De Gales Hjem”. Sammen med hans familie er han flyttet hertil, fordi han ønskede det. Han har positive, men nostalgiske minder forbundet med stedet, hvilket først og fremmest kommer til udtryk i erindringer om den tossede barndomsven Ingeman og hans mor Ragna. Centralt for historien er skildringen af deres have. Bemærkelsesværdige er ordene ”nydelig”, ”pillede blomsterbede”, ”pyntelige rækker”, ”nusset”, ”kælet” og ”plejet” (linje 5-7) Skildringen af Ragnas have, er skildringen af et hyggeligt lille landsbyhus, der emmer af omsorg og tryghed. Den første tid i det nye hus er også lykkelig, idet den er præget af glæde og spontanitet. Det er dog også i ekspositionsdelen, at vi lærer, at alt ikke er helt, som det gerne skulle være:

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver