De fire figurer viser hver deres nedbørstype : Konvektionsregn, stigningsregn, frontregn og konvergensregn. Disse 4 typer af nedbør vil jeg præcisere nedenunder.
Konvektionsregn er det vi kan se på billede et på arket. Konvektionsregn dannes ved at luftens opvarmes og stiger til vejrs. Når dette luftlag passere dugpuknktniveauet dannes der skyer og nedbør. Luftlaget dannes når varm og kold luft mødes. Så opvarmes den kolde luft, og varm luft er lettere end kold, så derfor stiger det opad.
Et andet fænomen kan også være at solen i løbet af en dag, opvarmer jordoverfladen og den nederste del af atmosfæren, som så resultere i at den varme luft atter stiger til vejrs. Ved dette fænomen transportere det varme luftlag selv vanddampene op igennem atmosfæren, indtil det når dugpunktet og der dannes skyer. Det efterfølgende nedbør som skyerne kommer med kaldes for konvektionsregn eller bygeregn. Konvektionsregn kombineres ofte med et tordenvejr, eller koldfronten efter en cyklonpassage. Konvektionsregn er også skyld i mange voldsomme skybrud og nedbørsmængder i tropiske områder, bl.a. omkring ækvator.
Stigningsregn ser vi på det tredje billede i rækken på arket. Måden minder om konvektionsregn, hvor den varmeluft stiger til vejrs sammen med vanddampene, når luften via vinden bliver presset op over en bjergryg. Luften bliver afkølet under dens vej op af bjerg siden. Når luften når op til dugpunktet, sker der ligesom under konvektionsregn, at der dannes skyer og nedbør. Luften bliver presset af lavtrykspassagers, som er skyld i at luften er i stand til at bevæge sig over en sådan højderyg. Lavtrykspassager kommer typisk fra en havside. Derfor kan man i lande med mange bjerge og højderygge opleve, at der kommer en varm fugtig luft fra havsiden, som resultere i at det kun er delen af landet som klodser op til havsiden som får nedbør, i modsætning til det styk land som lægger fjernt fra havet. Under en stigningsregns proces finder man ofte en føhn-vind på bjergets læside.
Det er gratis at oprette en konto