Bilag 1: Atmosfæren er De luftlag der er omkring en planet. Luftlagene i atmosfæren bliver holdt på plads af planetens tyngdekraft, tæt på jordens overflade er atmosfæren relativ tæt. På Jorden ligger tre fjerdedele af atmosfærens masse inden for en afstand af 11 kilometer fra Jordens overflade. Atmosfæren bliver mindre og mindre tæt og til sidst forsvinder den helt, når man bevæger sig længere og længere væk fra jordens overflade. Jordens atmosfære indeholder fire gasser i meget præcise mængder. Nitrogen (også kendt som kvælstof) er den dominerende og udgør hele 78,08 procent. Oxygen (også kaldet ilt) udgør derimod kun 20,95 procent. Argon udgør 0,93 procent og til sidst udgør kuldioxid cirka det der svare til 0,038 procent. Andre gasarter er kun til stede i meget meget små mængder. Alle gasserne tilsammen er det, vi opfatter som tør luft.
Bilag 2:
Når vi taler om dannelse af nedbør er der tale om to nedbørsprocesser, noget som hedder "Iskrystaleffekten" og "Sammenstødsefftekten". Allerførst skal vi have dannet nogle skyer. På vore breddegrader hvor nul graden ligger rimelig lavt vil den øverste del af skyerne normalt bestå af lavt kølede skydråber. Skydråberne i sig selv vil have svært ved at få dannet nedbør, men ved lave temperaturer (mindre end minus 15 grader) i den øvre del af skyen, vil der her dannes små iskrystaller. Da mætningstrykket over is er lavere end over vand ved samme temperatur, vil den øgede fugtighed, som forekommer ved en fortsat afkøling af luften, resultere i at iskrystallerne som herved øges i vægt og volume. Dette kaldes "Iskrystaleffekten". Når vægten er tujng nok vil iskrystallerne til sidst så småt begynde at falde ned gennem skyen. Her vil den undevejs ramme flere skydråber (sammenstødseffekt), og måske "suge" skydråber til sig ved "kølvandseffekten", og herved iskrystallens vægt øges yderligere og blive tungere.
Det er gratis at oprette en konto