Drivhuseffekten er en meget kompliceret mekanisme, men rundt om jorden har vi vores atmosfære og vores drivhusgasser. Når solens stråler så rammer jorden bliver nogle af dem reflekteret ud igen, f.eks. rammer de månen, det er derfor vi kan se den lyse op. Men de infrarøde stråler (som er varme) giver varme til jorden, hvor nogle af strålerne bliver reflekteret ud i rummet igen. Men jo tykkere et lag vi får med drivhusgasser i atmosfæren, så vil flere og flere af strålerne forblive inde i atmosfæren, de bliver dog også reflekteret som zigzagger, men de kommer aldrig ud af atmosfæren, kun nogle få af dem.
Uden drivhuseffekten ville mennesker og levende organismer ikke kunne leve på jorden, fordi det ville være alt for koldt at leve i minus (-) grader hele tiden. Så derfor kan vi jo konkludere at det er godt at vi har drivhusgasserne og atmosfæren.
Jordens gennemsnitstemperatur er ca. 15 grader, mens den på Månen er –18 grader og uden atmosfæren ville der være lige så koldt på Jorden som på Månen.
De luftarter, der opfanger Jordens varmestråling er vanddamp, carbondioxid, ozon og metan. De kaldes drivhusgasser. Vanddamp i atmosfæren bidrager mest til drivhuseffekten, skyer holder nemlig godt på varmen. En aften som er overdækket af skyer er derfor varmere end en aften hvor der er skyfrit og frit udsyn til stjernehimlen. Derefter kommer CO2, der bidrager med omkring 20 %, som kommer fra f.eks. transportmidler, såsom biler. Hvis vi ikke havde drivhusgasserne i atmosfæren, ville vi få nogle voldsomme temperaturskift fra dag til nat, og temperaturen på Jorden ville være ca. 30 grader lavere. I løbet af de sidste år er mængden af CO2 i atmosfæren også steget og drivhuseffekten er blevet forstærket.
Det er gratis at oprette en konto