De fleste af os har oplevet, hvor varmt der kan være inde i et drivhus på en kølig forårsdag, hvor solen skinner. Det er fordi at drivhusets glasvægge holder solidt på varmen, ved at lade de kortbølgede solstråler slippe ind igennem glasset, men samtidig holde på de langbølgede varmestråler. Derfor bliver luften inde i drivhuset meget varmere end luften. I atmosfæren er det drivhusgasserne som holder på varmen i atmosfærens nederste lag. Når solens stråler så rammer jordoverfladen, omdannes de til infrarøde varmestråler. Drivhusgasserne suger derefter den infrarøde stråling, som bliver udsendt fra jordens overflade. I stedet for at forsvinde direkte ud i verdensrummet, bliver en del af de infrarøde stråler "genbrugt", fordi at drivhusgasserne optager dem og sender en del af dem tilbage mod jorden igen.
Det her er et billede som viser hvordan nogle kortbølgede stråler rammer jorden, hvorefter nogle af dem bliver sendt tilbage i atmosfæren igen. Drivhusgasserne tager varmestrålingen op men sender også nogle tilbage til jorden, det sker fordi jorden udsender langbølgede varmestråler. Samtidig er mennesket med til at drivhusgasser, som jo derfor øger drivhuseffekten.
Mange af de luftarter, der sendes ud i atmosfæren af det moderne industrisamfund, er drivhusgasser. Den vigtigste er kuldioxid (CO2), der forekommer naturligt i atmosfæren ligesom vanddamp, metan, lattergas og ozon. Hertil kommer industrielt fremstillede halocarboner, som både er effektive drivhusgasser og som nedbryder ozonlaget. Nedenfor er de vigtigste gasser og deres kilder beskrevet.
Det er gratis at oprette en konto