Fra ”Dansk på ny” af Anette Hauge Nielsen, Marie Katrine Staugaard Lindequist, Julie Baden Korch-Frandsen
Argumentation
Toulmins argumentationsmodel
Den udvidede argumentationsmodel
Da du læste om det retoriske pentagram samt de tre appelformer, lærte du om vigtigheden af at have dine argumenter i orden. Det nytter ikke noget at diskutere en sag (emne), hvor du ønsker at overbevise andre om noget, vinde deres opbakning eller sympati, hvis du ikke kan udtrykke dig hensigtsmæssigt (sprog). Det er vigtigt, at du lærer at kunne argumentere sagligt for dine synspunkter, så det ikke ender med, at du blot postulerer noget uden at have belæg. Derfor skal du kende til de elementer, som skal til for at opstille et gyldigt argument, da det også bidrager til, at du kan få skabt en stjernestund/vellykket kommunikationssituation.
Kropssproget tages i brug for at understrege pointer i argumentationen.
Colourbox.com
Kropssproget tages i brug for at understrege pointer i argumentationen.
Toulmins argumentationsmodel
Når du forsøger at overbevise andre om noget, skal du overholde visse spilleregler. Hvis du for eksempel forsøger at overbevise din lærer om, at han ikke må give dig fravær for en manglende aflevering, vil han formentlig ikke falde for følgende argumentation: "Jeg kunne altså ikke aflevere, for jeg var til demonstration for højere lærerløn." Læreren vil muligvis grine af din undskyldning, men han vil ikke være overbevist. Din argumentation mangler saglighed og troværdighed, og dette er to af grundingredienserne i en vellykket argumentation, som jo er en vigtig forudsætning for at opnå en vellykket kommunikationssituation.
Det er gratis at oprette en konto