Vi er blevet ramt af en pandemi. Corona fratager os mange ting fx, rejser, fester, samvær med familie og venner. Vi unge får konstant smækket i hovedet at vi er uansvarlige, og ikke passer godt nok på de udsatte. Det irriterer mig, når ældre generationer beskylder os for ikke at passe nok på i denne tid. Ikke nok med vi prøver på at passe på folk, vil vi gerne nyde vores ungdom, som i nød jeres. Vi har nu været igennem 2 Lock Downs, og kan ikke holde til flere. Selvom vi unge ikke er begejstret for skole, mangler vi det sociale. At fratage os det sociale, er til ingen nytte. Vi unge sidder derhjemme, klistret fast i vores seng. Med en skærm foran hovedet, hvor vi enden har onlineundervisning eller face timer vores venner. Vi føler os ensomme, da vi ikke ser nogle venner andet end på skærmen. Vi er bange for konsekvenserne, vi er bange for at blive stemplet af de andre. Vi skal alle dø, af hvad og hvornår er der ingen der ved. Jeg forstår godt at folk er bange for at miste, deres familie, venner og nære…. men det skal vi alle på et tidspunkt. Ingen ved jo om de dør af eller med corona. Jeg syntes alle burde hylde de unge, for hvordan de har håndteret denne pandemi. Vi har passet på, følt os ensomme, gået glip af så meget og alligevel bliver vi stemplet som uansvarlige. Under anden Lock Down, tog jeg og 3 veninder i sommerhus sammen. Vi passede skolen, nød hinandens selvskab og alligevel fik vi kommenter på hvorfor vi var sammen, om vi ikke passede på, om vi var ligeglade og helt ærligt så kunne jeg ikke holde til at være alene mere. Folk må indse at vi passede på, vi passede på os selv og hinanden. Jeg vil mene at den tur var voldsom tiltrængt. Hvis ikke jeg var taget afsted, havde jeg ikke passet på mig selv, jeg var blevet ødelagt. Jeg følte mig ensom. Det må folk også indse, at man skal huske at passe på sig selv i denne tid.
Det er gratis at oprette en konto