Endelig kom den dag, hvor jeg skulle ud og hente min hund. Min mor var godt nok ikke så meget for det i starten. Jeg havde fået min mor overbevist om at en hund var en god ting for mig, da jeg var ene barn, og min forældre var skilt, og jeg havde ikke så mange venner da, vi lige var kommet til en helt ny by. Min far havde jeg heller ikke kontakt med mere, så jeg var begyndt at blive lidt ensom.
Den! Nej den! Jeg kunne ikke rigtig bestemme mig for om det skulle være den ene eller den anden hund jeg ville have. Min mor syntes at den brun-plettede var sødest, så den valgte vi.
Jeg kunne mærke på min mor i bilen på vej hjem ad, at hun syntes godt om vores nye lille hund, selvom hun ikke rigtig ville være ved det.
Hun begyndte også at kalde den Ole. Ole det var dog et meget tåbeligt navn syntes jeg, hvordan kan hun give MIN hund et navn. Jeg turde ikke at sige min mor imod, efter det voldsomme skænderi imellem min far og mor ugen før. Det havde skræmt mig til hvid og sans. Så højt hun kunne råbe når hun ikke fik sin vilje, det skulle jeg ikke nyde noget af. Min mor sagde aldrig så meget til mig, kun godnat og godmorgen. Hvis hun virkelig oppede sig kunne hun finde på at spørge hvordan min dag var gået, men når jeg svarede hørte hun alligevel ikke efter.
Det er gratis at oprette en konto