Analyse af Helle Helles novelle 'Køreplaner'

Køreplaner – Helle Helle Køreplaner er skrevet af Helle Helle i 1999. Novellen handler om en mand og en kvinde, der mødes til en fest. Manden er biolog og lykkeligt gift. De går en tur på stranden, hvor de formodenligt også har sex sammen. Derefter kører manden hende til statioenen, for han er bange for, at hans kone skal finde ud af, at de har været sammen. Da de er på vej gennem en skov, kører de en ræv over. Manden tør ikke slå den ihjel, så de kører videre. Da de kommer til stationen er det sidste tog kørt. De kører tilbage og finder ræven liggende på vejbanen. Den er stadig ikke død. Manden siger, at han vil komme tilbage og slå den ihjel. De kører tilbage til festen, hvor kvinden ringer efter en taxa, der kører hende hjem. Da taxaen kører gennem skoven, ser hun manden sidde ved siden af ræven med en skovl. Han har stadig ikke slået den ihjel. Novellen viser nogle mennerskers aften. Der sker ikke noget meget overraskende. Den konstaterer mere, hvordan livet er for de her mennesker. Teksten er skrevet med jeg-fortæller. Den er nem at overskue og forstå. Der er ikke mange tillægsord, og sproget er meget ”hverdagsagtigt” med for eksempel bandeord(side 197 linie 125). Det er kvinden, der fortæller historien, men meget af teksten er opbygget af direkte tale. Den er kronologisk opbygget, men med spring i tiden på for eksempel side 194 linie 14, hvor der står: ”Han tager min hånd og jeg lader ham gøre det, jeg fryser, sandet er vådt og sætter sig fast i mit hår.” Man er nødt til selv at tænke sig til, hvad der er sket. Det er ikke så svært i dette eksempel, da manden i næste linie siger, at det ikke skulle have sket. På den baggrund er jeg sikker på, at de har været sammen. Personer og miljø er grovt beskrevet. Vi får at vide, at manden er biolog og lykkeligt gift. Han er lige kommet hjem efter 4 år i Canada, hvor han har studeret epidimier blandt fugle, og hans kone har færdiggjort hendes speciale. De har været gift siden skoletiden. Man hører ikke noget om jeg-fortælleren, fordi de jo er hende, der fortæller historien. Jeg synes dog, hun virker som en person, der er lidt fortabt. Hun lader verden omkring hende, styre hende, uden hun selv har kontrol over, hvad der egentligt sker. Hun virker blandt andet ikke synderligt mærket af, at hun lige har haft sex med en mand, der er gift. Hun lader sig heller ikke mærke med, at hun møder konen. Hun har opgivet livet og lever i et tomrum, som ingen prøver at redde hende ud af. Måske fordi de selv har det sådan. Jeg er sikker på, at konen ved godt, at manden kan finde på at være utro. Hun har bare accepteret, at sådan må det være. Måske fordi hun ikke ved, hvad hun skal sige og gøre. Manden og konen er i krise, men der er ingen af dem, der tør åbne diskussionen. De er kørt fast, fordi de har været gift så længe uden rigtig at snakke om deres problemer. Det er blevet værre og værre med tiden, og nu er det så kommet til højdepunktet. Meningen med denne tekst må være at vise det moderne menneskers hverdag og vores livsindhold. Vi ”går forbi hinanden.” Altså vi mødes, men vi snakker ikke rigtigt om noget værdifuldt. Vi isolerer os fra hinanden, så vi må klare alle vores problemer selv.