Analyse af Helle Helles 'Køreplaner'

Novellen ”Køreplaner” er skrevet af Helle Helle, og som er udgivet i 1996, i novellesamlingen ”Rester”. Køreplaner handler om en kvinde, som er til fest. Hun bliver betragtet af en mand, som har holdt øje med hende hele aftenen. De tager en tur op i klitterne, hvor de så efterfølgende har sex. Manden fortryder i højt grad, at de har haft sex, men kvinden virker ikke påvirket af, hvad der lige er sket. Manden som begynder at blive voldsomt frustreret, er bange for, at hans kone opdager det, og derfor spørger han kvinden, om hun ikke vil tage hjem. Selvom at hun siger til ham, at hun ikke vil hjem og vil feste videre, vil manden have, at hun skal hjem. Hun påpeger endda, at det sidste tog er kørt. Men manden er så rædselsslagen for, at hans kone får mistanke om affæren, at han slet ikke tør at blive set sammen med kvinden, og dermed skal have sendt hende hjem. Kvinden får fat i sine ting, inklusiv en flaske hvidvin. Hun møder endda hans kone på vejen, tager en håndfuld chips fra hendes skål, og efterlader festen igen. Manden kører hende straks hen mod stationen, men på vejen møder de et ”bump”. De kører halvvejs over en ræv, men den dør dog ikke. Manden vurderer den til at dø inden for 5 minutter, så de efterlader den midt på vejen. Da de ankommer hen til toget, indser manden, at det sidste tog er kørt, ligesom kvinden havde fortalt ham tidligere. På turen hjemad opdager de, at ræven ikke er død alligevel. Manden foreslår, at han kører kvinden tilbage til huset, og at han selv kan komme tilbage med en skovl, og dræbe ræven. Da kvinden kommer tilbage, ringer hun til en taxa. På vejen hjem i taxaen ser hun, at manden sidder på en træstub med en skovl i hånden ved siden af ræven. Han ænser hende ikke. Fortælleforhold Helle Helle bruger en jeg-fortæller. Hovedpersonen virker til at være en relativt pålidelig fortæller selvom, at hun har drukket en igennem novellen. Vores hovedperson er meget observerende og dermed har hun nærmest ydresyn, da vi næsten ikke hører om hendes tanker . Hendes beskrivelse er scenisk fremstillet, og vi bliver ført igennem novellen ligesom, at vi er ”fluen på væggen”. Novellen er dog mere replik rig. Den er meget detaljefattigt beskrevet. Der bliver benyttet en indirekte fortællestil. Der er dog en objektiv fortællerholdning. Hun er en eksplicit fortæller, da hun jo har ydresyn. Hun kunne faktisk godt fungere lidt som en 3. person fortæller, eller som en underspillet fortæller. Derudover er der