Jeg ligger med min computer på mit værelse. Jeg burde jo være gået i seng, det er resten af min familie ihvertfald. Det er bare så hyggeligt at ligge sent om aftenen med min bærbar. Det er jo også weekend så jeg skal alligevel ikke tidligt op i morgen.
Jeg kigger Instagram igennem. Post efter post. Det er uendelig viden, jeg ikke skal bruge til noget. En post fanger mine øjne. Der popper nye kommentarer op, jeg ved at der en diskussion i gang. Jeg klikker ind under postet, og ganske rigtigt; der er en diskussion i gang imellem to ældre mennesker om hvorvidt digital mobning er et problem.
Niels og Ulla hedder de. Niels mener det er et problem, imens Ulla mener, at det ikke er. Niels bruger argumentet, at man ikke kan slippe væk fra det og offeret aldrig får en pause. Ulla bruger argumentet, at man kan slukke for telefonen og gå udenfor. Der kan intet “digital mobning” finde dig. Ja, hun sætter digital mobning i citationstegn, som det er en opdigtet ting. Det sætter mine tanker i gang. Bliver man forfulgt af digital mobning, eller kan man bare slukke telefonen og slippe væk?
Digital mobning er et af de nyere og sværere problemer at klare. Når vi igennem internettet kan få kontakt til næsten alle i verden, kan dem der vil folk ondt det jo også. Det er ikke sådan lige at stoppe, men der er nogle måder. Man kan på forskellige medier blokere eller rapportere vedkommende for dårlig eller skadelig opførsel, hvilket jo blokerer alt kontakt fra personen. Men hvad så hvis det er anonymt? Der kommer flere og flere sociale medier, hvor det er anonymt, og man kan skrive hvad man har lyst helt uden konsekvenser. Også onde ting.
Det er gratis at oprette en konto