Danmark og Tyskland i sammenligning af statslige systemer
Der kan anvendes forskellige kriterier til at opdele et stats territorium i regioner. Dette sker normalt efter normative eller funktionale kriterier. En sammenligning mellem Tyskland og Danmark viser, at der både er normative og funktionelle forskelle over grænsen.
I praksis viser den transregionale myndighedsstruktur på tværs af grænsen mellem Tyskland og Danmark afgørende forskelle.
De grundlæggende politiske og administrative forhold på den danske side af grænsen kan kort opsummeres vef følgende punkter:
Danmark er et konstitutionelt monarki, hvor landets statsoverhoved er en konge eller regerende dronning, der udnævnes efter en tronfølge, der er fastsat af Folketinget, Danmarks lovgivende forsamling.
Folketinget er i Danmark den lovgivende forsamling. Med udgangspunkt i grundloven vedtager Folketinget sammen med monarken og regeringen lovende. Statsoverhovedets rolle er dog mest symbolsk og begrænse sig til at han underskriver efter de love, som Folketinget har vedtaget.
Den danske regering varetager de udøvende funktioner i Danmark. Det er monarkens opgave at udpege en statsminister baseret på de folkevalgte i Folketinget.
Som i andre parlamentariske systemer er den udøvende magt – altså regeringen – direkte ansvarlig over for Folketinget. Danmark anvender princippet om negativ parlamentarisme, det vil sige, at regeringen ikke kan blive siddende hvis et flertal af forsamlingen i Folketinget er imod regeringen.
Det er gratis at oprette en konto