Pludselig mødte jeg dig, og det føltes som om du ikke var væk en eneste dag af mit liv. Alle vores mange minder fløj tilbage i mit hoved, både de gode og de mindre gode. Jeg blev ved med at fortælle mig selv at du bare var en illusion, og efter et par uger var minderne som jeg huskede pist væk igen. Der er dog et minde som jeg aldrig glemmer. Jeg er ret sikker på at du ved hvilket, ik?
Det værste er, at selv efter så lang tid, har du stadig indflydelse på mit liv. jeg tænker på dig hver dag, nogle dage mere end andre. Noget af det jeg er mest ked af er at jeg aldrig rigtig nåede at fortælle dig hvilken fantastisk veninde du var for mig, til tider. jeg vil helst ikke tænke på dit sande jeg. det var din facade der var min veninde, og søster.
For eksempel, de gange du fik mig til at føle at du var højere oppe og mere værd end mig, ved at sige ting som “synes lige du skal holde op med at spise så mange småkager” eller det at du skulle bestemme hvem jeg måtte og ikke måtte være sammen med. jeg var altid underkuet af dig. Først nu går det op for mig at jeg kan og har lov til at være min egen person.
Det er gratis at oprette en konto