Jeg ligger i min seng godt pakket ind i min varme vinterdyne. Jeg stritter mine tæer ud af dynen for at få lidt luft til dem, men kulden fra det åbne vindue siver lidt for hurtig ind, så jeg kryber mig tilbage igen. Hele min krop gemmer sig under min varme vinterdyne. Jeg scroller igennem instagram, og ser alt fra lyshåret til mørkhåret. Klare blå øjne til varme brune øjne. Tandpasta smil der lyser mørket op inde under dynen. Badetøj der sidder perfekt på en lækker brun og tynd krop. En flot tynd krop. Jeg slukker hastigt min mobil og ligger den ned ved siden af mig.
Jeg lukker alt varmen ud, i det jeg rejser mig op og går hen til mit spejl på væggen. Her ser jeg bleg hud, der har valgt at sætte sig så det giver streger. Korte ben med et par sollide store lår, der er mit store problem hver morgen når bukserne skal på. ”Lille spejl på væggen der, hvem er den smukkeste i landet her?” spørger jeg. ”Ja det er i hvert fald ikke dig” svare spejlet tilbage.
Tro har på mange måder altid haft en stor rolle. Tro bliver oftest forbundet med religion. Jeg synes ikke, tro nødvendigvis har noget med religion at gøre, men det kan lige så godt være en tro til sig selv, fx en tro om at man er god nok, lige meget hvordan du ser ud. Den tro manglede jeg desværre i en lang periode. Det kan jeg dog stadig mangle til tider, hvor jeg der bliver nødt til at minde mig om, at jeg er god nok. Nu har jeg efter en lang kamp fundet den tro, og den er nu min varme vinterdyne.
Det er gratis at oprette en konto