De varme sandkorn begraver folks fødder. Havbrisen tager voldsomt fat. Myldrende som myrer kommer halvnøgne mennesker forbi. Solens stråler bager på danskernes brændte hud. Havet suser og sveder. Forsigtigt træder en lille pige ud i vandkanten. Hånden holder stramt om morens. Råbende flyver måger over hovederne.
En ranglet dreng spiser sodavandsis. Går frem og tilbage langs stranden. De blå badeshorts er små og stramme. Blå øjne spejder ud over myldret af mennesker. Leder efter noget. I et dybt åndedrag udspiler drengens mave sig. Solens stråler bager hans ryg brun. Alderen er svær at bedømme. Måske 14 år. Stående med havet til anklerne er han alene. Hans platin skandinaviske hår lyser op som en stjerne.
Vandet er køligt og behageligt om hans fødder. Efter hans familie spejder han stadig. Ingen at se. De er væk. Smagen af Cola fra sodavandsisen breder sig. Længere ind mod stranden går han. Stille. Hvad skal han gøre? Efter hvert skridt bukker hans knæ. Han ser lillesøsteren stående med ryggen til i en polkaprikket badedragt. Midt på stranden. Han løber febrilsk hen til hende. Griber fat om hendes små skuldre. Vender hende om.
Hun skriger vredt op i hans ansigt. Det er ikke hende. Væk. Han må væk nu. Moren hiver fat i hans arm. Fuck. Rusker i den.
Det er gratis at oprette en konto