Det koldt. Det mandag. Jeg sidder på banegården med mine kæmpe dynjakke, som er lækker, brandvarm og behagelig. Jeg keder mig, og får en enorm træng til, at tage min telefon op. Jeg tager min telefon op, og jeg kan allerede mærke dopamin øse rundt i min hjerne, som formel 1 racerkører. Jeg sætter høretelefonerne i, og ved hvad klokken har slået, nemlig ”Mafia af Travis Scott”. Musikken føltes, som en orgasme i mine øre, dejlig. Jeg kigger rundt på folk, de sidder og kigger dybt ned i deres telefoner. Kvinden ved siden af mig, skal til at se en video, og jeg kan ikke lade vær med at kigge. Jeg stopper musikken. ”Advarsel, denne video indeholder stødende billeder”, den sætning stopper ikke nogen af os fra at kigge. Mit hjerte banker som stortrommen i et rock and roll-band. ”Please don’t kill us, please!” er hvad de to lyshårede og blåøjnede skandinaviske kvinder skriger, til de to kriminelle, der efterfølgende henretter dem på video. Jeg er dybt chokeret. Min kæmpe brune øjne har aldrig set større ud, og jeg kan på ingen måde mærke nogen som helst form for dopamin i min hjerne, men blot tomhed. Ren kognitiv dissonans. Hvordan kan det være, at kvinden og jeg sidder, i et offentligt forum, og ser en ekstrem grafisk video, som i den grad går over min egen etiske grænse, eller gør den? Hvis den gik over min etiske grænse, havde jeg så ikke valgt at kigge væk?
Det er gratis at oprette en konto