”Kroppen blev flået midt over, det fucking ulækkert”, ”Jeg mener det, man ser hele hovedet blive hugget af”. Disse, blandt mange andre, var gængse bemærkninger at høre kastet rundt på tværs af årgange og elever i slutningen af min tid i folkeskolen. Det var ofte i spisepausen, hvor at elever imens der blev smasket ostemadder og leverpostejsklapsammener, så samtlige skrækindjagende videoer og billeder som blev brændt fast bagerst på nethinden. Videoer og billeder der florerede blandt sociale medier, som f.eks. Facebook, var der vi fik adgang til de forfærdelige videoer og billeder. Og her var der en specifik facebookgruppe der i særdeleshed udmønstrede sig som roden til alle de rædselsvækkende og aldeles grafiske videoer. Offensimentum. Som navnet angiver, blev der i denne facebookgruppe udelukkende lagt offensive billeder og videoer op. Desto mere ekstremt, offensivt og grænseudfordrende desto bedre. Det lyder skørt at for os unge, 15/16-årige, børn var dette en gruppe man anmode om at komme med, og skørt var det jo ganske bestemt også. Tro det eller lad vær, jeg har stadigt svært ved det indimellem, for hvordan i alverden blev det for elever i 8. og 9. klasser normal social kutyme at se på folk blive skudt og dræbt på de mest forfærdelige måder? Netop dette behandler Evander Pedersen sin artikel fra d. 7. oktober, 2016 udgivet i kristeligt dagblad; ”Hvorfor er vold og død blevet hverdag på de sociale medier?”. Det er når jeg læser en artikel som denne at jeg reflekterer tilbage på hvordan kunne vi som unge børn, følte os så stærkt draget mod død og ødelæggelse på sociale medier? Hvordan blev død og ødelæggelse til hverdag blandt unge på sociale medier?
Det er gratis at oprette en konto