Byrådsvalg: proces og politiske mærkesager

Ligesom folketingsvalget så foregår et byrådsvalg/kommunalvalg en gang hver fjerde år, hvor nogle politikere fra forskellige partier vælges. Det er derfor også et repræsentativt demokrati som i folketingsvalget, da nogle politikere vælges på baggrund af nogle mærkesager som de enkelte partier eller personer har. Byrådet har funktionen om at styre kommunen og kommunes virksomheder.

Ligesom ved folketingsvalget så er valgretsalderen 18 år, og der er man desuden også valgbar, hvilket betyder at man må stille op til valget. Det er også relativt nemt at starte et parti og stille op til kommunalvalget, da man kun skal bruge 50-250 stemmer i modsætning til folketingsvalget hvor man skal bruge op til 20.000. Til selve valget kan man stille op på 3 måder som: et parti, som lokaliste eller enkeltperson. En lokaliste er ikke et parti i sig selv, men skabt for en mærkesag eller et specielt geografisk sted. Lokalister er bare mennesker som stiller op til valget uden et parti. I partier derimod, så bliver kandidater valgt på en anderledes måde. Der er 3 forskellige former. Den første hedder opstillingsmødet, og det er her hvor medlemmerne i partiernestemmer på hvilke kandidater som skal på kandidatlisten. Den anden form er urafstemning hvor alle medlemmerne i partiet har ret til at stemme og bestemme prioteringen af kandidaterne. Den sidste form er udpegning, hvor bestyrelsen i partiet godkender og udpeger kandidaterne. Partierne kan også vælge at gå i valgforbund, det vil sige at mandaterne som de 2 partier for vil blive talt sammen og blive fælles mandater. På selve valgdagen kan man derfor stemme på en kandidatliste eller en kandidat (personlig stemme). De personlige stemmer og listestemmerne udgør hvor mange samlede stemmer kandidatlisten for. Personlige stemmer betyder dog hovedesagligt mere, da de tæller dobbelt, da man både stemmer hvilken liste der for mandaterne, men også hvilken person der bliver valgt. Hvem der vælges bliver først bestemt når valgstederne lukkes og mandaterne skal tælles op. Stemmerne skal deles op i både valgforbundene og kandidatlisterne til de forskellige partier, og mandaterne bliver delt op efter den d´hondske metode. Så bliver der fundet en vinder/vindere, som så har mest magt i byrådet de næste 4 år.