Gærforsøg: Gærcellers anaerobe proces

Gærforsøg

Af [NAVN A] og [NAVN B]

Den 9-11-2007

Emne:

Gærcellers anaerobte proces

Gærforsøg1

Formål med forsøget:2

Materialeliste2

Fremgangsmetode2

Målinger2

Teori3

Konklusion3

Formål med forsøget:

At redegøre for sammenhænget mellem gærcellers produktivitet vha. variablen temperatur

Materialeliste

Kolbe

Sukkeropløsning

10 liters spand.

Elkoger eller anden varmekilde

Termometer

”bobletæller”

Fremgangsmetode

Vi opstillede et vandbad med den angivne temperatur 40C. Derefter opmålte vi en angivne mængde sukkeropløsning og hældte den i kolben, som vi placerede i vandbadet for at opnå den rigtige temperatur i sukkeropløsningen. Efter en små 10 min tilsatte vi gæren og rørte rundt til at gæren var opløst og tilsluttede kolben med ”bobletælleren”, for ikke at tilføre ilt til blandingen. Efter 15. min begyndte vi at måle gærcellernes produktivitet vha. bobler p/min. Grunden til, at vi skulle vente var for, at gærcellerne først skulle forbruge den mængde ilt der måtte være. Vi målte i intervaller af 1 min i 10 min. under hele forsøget udskiftede vi vand for, at opretholde den konstante temperatur. 40C

Målinger

På næste side ser vi kurverne over Gærcellers produktivitet, uden ilt, med temperatur som variabel.

Vi kan se at gærcellen kræver minimum en temperatur på 10 C for, at kunne leve. Ved en ca. 39 grader når gærcellen sin optimum temperatur, derefter vil produktiviteten støt falde, som følge af at de kemiske katalysatorer bliver nedbrudt af den stigende varme. Det sker fordi at proteiner blandt andet består af hydrogenbinder, hvilket medfører at de er meget varmepåvirkelige. Vi kan tage et eksempel: ægge – blommen, samt hviden bliver stiv under opvarmning, lige ledes bliver gærcellernes enzymer også inaktive.