De fire hovedelementer, vores liv og velvære afhænger af, er luft, vand, jord og sollys. Der ville ikke være noget liv uden solen – men et liv med for meget sol er heller ikke godt.
SollysSollysets ultraviolette stråler– UVC, UVB og UVA – udsendes af solen og UV-lamper. UVC-stråler, som er de farligste for menneskets fysiologi, bliver filtreret fra af ozonlaget i den øvre atmosfære, men en vis del UVB (som kan forårsage solskoldning og øjenskader) og UVA når frem til jordens overflade. Styrken afhænger af solens vinkel – dvs. den geografiske position, årstid og tidspunktet på dagen.
UV er usynligt. Folk, der opholder sig udenfor, bliver udsat for forskellige grader af UV, og de er ofte ubevidste om solens styrke.
Lamper i solarier simulerer solen og udstråler UVA og UVB, men de går et trin videre og styrer effekten i kraft af en afbalancering af UV for at minimere risikoen for solskoldning og maksimere muligheden for at opnå en brun kulør.
Hvordan fungerer et solarium?De moderne solarier giver et lys, som i stor udstrækning minder om sollyset. I disse solarier findes to forskellige lyskilder: solrør og højtrykslamper (der oftest bruges til ekstra bruning af ansigtet). Den strøm, der passerer gennem solrøret giver et meget kortvarigt og usynligt UV-C lys i solrørets gasblanding. UV-C lyset stoppes imidlertid af solrørets glas. Inden i solrøret findes der et pulver, som omdanner UV-C lyset til synligt lys og UV-lys. Den største del af energien findes i det område, som giver UV-A lys.
Det er gratis at oprette en konto