Hyggeracisme: et debatindlæg om hverdagsracisme

Hyggeracisme - Nej takJeg læste for nyligt en artikel skrevet af Sandy Brick med navnet: ”Skal min datter bare sige pyt til racisme?” omkring sin datter, som bliver udsat for hverdagsracisme, eller det, som nogle ville kalde hyggeracisme i form af forskellige racistiske jokes fra sine venner, eller hvor spørgsmålet: ”Hvor kommer du sådan rigtig fra?” er en del af de fleste samtaler med fremmede mennesker. Denne artikel gjorde mig mere opmærksom på dette, og jeg kom til at tænke mere og mere over racistiske ting, jeg selv har oplevet. Derfor vil jeg lige dele min mening omkring dette her. Der er et link i min bio til artiklen, så du også har mulighed for at læse den igennem.Jeg kan godt afsløre, at jeg er hvid og altså ikke selv har prøvet noget af alt dette. Alligevel kan jeg godt sætte mig ind i deres sted. Jeg har selv en rigtig god ven, som er brun i huden og jeg vil ikke sidde og spille hellig. Jeg har også selv lavet sådan nogle jokes, noget han dog altid har sagt ikke gik ham på. Alligevel ville jeg godt kunne sætte mig ind i hans sted, hvis han alligevel skulle gå hen at blive blev ked af, at alle ens klassekammerater lavede sådan nogle jokes, eller små racistiske udtalelser.Man skal tænke over, hvordan det føles, hvis man selv fik sådan noget af vide. Det kan godt være, at man selv kun har lavet sådan en joke 1 eller 2 gange, men det har alle andre så også.Sandy skriver bl.a. også, at en ældre dame spørger hendes datter: ”Hvor kommer du fra?”, noget jeg også selv kan huske min ven er blevet spurgt om, ikke hvor det er ondt ment, men som jeg stadig har kunnet mærke gå ham på. Mens jeg sidder og skriver det her, kan jeg faktisk komme i tanke om flere og flere ting, små ting, racistiske udtalelser fra mennesker, han ikke engang kendte rigtig godt. Nogle af tingene var måske ikke noget specielt lige i momentet, men det bliver stort, når man også tænker på alle de andre ”små” udtalelser. Det er så forkert, og man bliver nødt til at få folk til at tænke mere over det. Hvis man så engang rent faktisk siger noget til det fx: ”Det synes jeg ikke er så fedt det der”, til nogen der har sagt noget racistisk, så kan svaret tilbage bare være noget i stil med: ”Kan du ikke tage en joke”. Racisme er altså blevet så normaliseret, at vi ikke engang selv genkender det mere.Sandy skriver også, hendes datter bliver kaldt fake black fordi hendes forældre er hvide.Min vens forældre er også hvide, heldigvis er han aldrig blevet kaldt det, måske også fordi der ikke bor så mange mennesker med anden glød end hvid i den by, ham og jeg kommer fra.Men hvordan undgår du og jeg alt det her?Vi kan starte med at sætte os i hans eller hendes plads, som du vil til at lave en racistisk joke imod. Hvordan ville du selv have det, hvis det var noget der skete flere gange i ugen imod dig? Eller hvis du vil til at lave en racistisk i udtalelse, selvom det ”bare” er en joke. Respektere hans eller hendes følelser. Generelt så bare husk på, at sige fra hvis du hører nogle, som kommer med en racistisk udtalelse. Det er faktisk også sådan, at vi har en paragraf i Danmark, der hedder racismeparagraffen. Det er der nok ikke særlig mange der ved eller er opmærksomme på. Derfor kunne det måske være en idé også at gøre mere opmærksom på, at vi rent faktisk har nogle love for det, så du og andre tænker mere over det. Med alt dette sagt så håber jeg, at du vil tænke mere over det, når du scroller videre ned på dit sociale medie eller bevæger dig ud i det offentlige.