Hvad er tid? Tid er en svær størrelse at have med at gøre. Nogle gange har vi meget af den, næsten for meget, og andre gange føler man, at den løber fra en. Noget, der er gældende for os mennesker, er, at vi for en hver pris rigtig gerne vil have styr på vores tid. Helt tilbage til antikken hvor vi fik sat tiden i system med solure og kalendere, hvilket vi nu har videreudviklet med vores smartwatches og nofikationskalendere. Særligt her i den vestlige verden er vi slaver af tiden, og vores hverdag er sat i system fra, vi vågner, til vi går i seng. Til tider kan man blive misundelig på andre fjerne kulturer, hvor man ikke bliver tyranniseret af tiden og har mottoet, hvad vi ikke når i dag, når vi nok i morgen. Her har en nylig øjenåbner for os i Danmark været coronakrisen, som har gjort, at vi danskere pludselig har fået et nyt syn på tid. Selv kan jeg blive overvældet over, at man som barn bare drømte om at blive stor, og pludselig har man forladt sin barndom og trådt ind i de voksnes rækker, en markering af dette var min konfirmation.
Hvis jeg skulle sætte tidsbegrebet i relation til min konfirmation, så havde jeg også her den delte følelse af at have for meget og for lidt tid. Ugerne sneglede sig afsted op til min konfirmation, der var alt for meget tid. Her spillede corona også ind med alle sine restriktioner, for kunne jeg overhovedet blive konfirmeret? Igen og igen, blev datoerne rykket, og det føltes, som at være en brik i et spil, hvor man gang på gang blev slået tilbage. Da der endelig blev givet grønt lys for min konfirmation, gik tiden pludselig rasende hurtigt. Var der styr på bordpyntet? Passede min kjole stadig? Kunne jeg nå at købe skoene til blå mandag? Som at knipse i fingrene var det pludselig min store dag, og hjemme i stuen summede vi alle rundt som bier i en flaske. Det, der fra morgenstunden lagde pres på tiden, var, at få styr på frisuren. Ned ad ryggen skulle der sno sig en vej af krydsende fletninger. En proces der tog en time. Min frisør var min fingersnilde kusine, Luise. Tiden stod stille, da hun pludselig blev helt hvid i hovedet og gik i stå. Hun havde glemt flettekonceptet! Men en YouTube tutorial på 10 minutter reddede hele situationen. Mit hår var så smukt, ligesom kjolen, som passede perfekt. Dagen forløb præcis, som jeg havde drømt om. Det eneste kæmpe problem var, at der ikke var tid nok. Dagen gik alt for hurtigt. Jeg slugte den overdådige mad og nåede knap nok at få skrub af mad, inden jeg igen lå i min seng. Her ville jeg ønske, at der fandtes en knap i forhold til tiden, hvor man kunne trykke replay, så jeg kunne opleve dagen igen og igen.
Det er gratis at oprette en konto