Jacob Engstrand besøger sin datter Regine en morgen, mens hun arbejder som stuepige for den velhavende fru Alving. Jacob Engstrand er en stor alkoholiker og en dårlig far. Fru Alving er en enke, der åbner et børnehjem i sin afdøde mands, kaptajn og kammerherre Alvings navn. Til at tage sig af økonomien får hun hjælp af pastor Manders, en præst. Da Jacob er en alkoholiker, ønsker Regine ikke at blive forbundet med ham. Fru Alvings søn Osvald er for nylig kommet hjem for første gang i lang tid, og vendte hjem fra Paris. Historien udfolder sig og afslører, at kaptajn Alving er en synder og fører en dårlig livsstil. Efter et års ægteskab forsøgte fru Alving at forlade Alving til præsten og dækkede derefter over sin opførsel. Kaptajn Alvings livsstil blev holdt hemmelig i to år af fru Alving, da hun udførte sine pligter over lykke. Selvom hun prøvede, kunne hun ikke forhindre, at deres stuepige, som kom ud for en ulykke, blev misbrugt af kaptajnen. Som svar gik hun til pastor Manders, men han bad hende vende hjem, idet hun mente, at en kone har pligt til at blive sammen med sin mand uanset omstændighederne. Efter at have overbevist hende om at gå tilbage til kaptajn Alving, er pastor Manders stolt af sig selv for at have vundet hende. Hr. Alving bemærker også, at fru Alving er en dårlig mor for at sende Osvald væk hjemmefra som barn, idet hun hævder, at børn skulle blive hjemme hos deres forældre. Hr. Alving siger, at fru Alving sendte Osvald væk, fordi hun ikke kunne klare moderskabets ansvar. I løbet af denne tid siger fru Alving, at kaptajn Alving havde en negativ indflydelse på hendes søn, og hun sendte ham væk hjemmefra. Det resulterede i, at hun ikke lod Osvald komme hjem før efter hans far var død. Imens Pastor Manders og fru Alving snakker hører de Osvald gøre en seksuel tilnærmelse til Regine i det tilstødende rum. Fru Alving siger raslende, at det at høre dette får hende til at føle, at hun konfronterer spøgelserne fra sin fortid, og hun afslører for pastor Manders en sidste detalje Regine er datter af Johanna og kaptajn Alving. Fru Alving og pastor Manders taler om, at Osvald tilsyneladende har holdt af sin halvsøster. Mens de snakker, vender Engstrand tilbage til huset og fortæller dem, at børnehjemmet er helt færdigt. Da Engstrand og Manders går for at velsigne børnehjemmet, tilbringer fru Alving tid med Osvald. Osvald siger til hans mor at han lider af en sygdom som heder Syfilis og han er virkelige syg. Osvald fortæller sin mor, at han sandsynligvis vil miste fuldstændig kontrol over sin krop og sind og blive katatonisk resten af sit liv. Mens de fortsætter denne samtale, beder de Regine om at bringe dem champagne, da fru Alving forsøger at hjælpe Osvald til at føle sig lykkelig trods sin sygdom. Da hun beslutter sig for at fortælle både Osvald og Regine, at de er halvsøskende, instruerer fru Alving Regine om også at få sig et glas, men pastor Manders kommer ind, før hun kan sige noget mere Manders siger, at han har velsignet børnehjemmet, men skifter emne, da han ser Regine med en drink i hånden. Fru Alving informerer ham derefter om, at hun er ved at fortælle Regine og Osvald sandheden om kaptajn Alving, men Manders forsøger at stoppe hende, fordi han mener, at Osvald burde bevare et positivt billede af sin far. Netop da kigger Regine ud ad vinduet og ser, at børnehjemmet er opslugt af flammer. Efter at børnehjemmet er brændt ned til grunden, insisterer Engstrand på, at pastor Manders er den ansvarlige for branden, idet han hævder, at han så præsten kaste et udsluset lys ned i en bunke træspåner. Han fortsætter længe om, hvor slemt det vil se ud for præsten, og Engstrand får Manders til at få et anfald af angst, hvorefter han tilbyder at tage skylden for branden, så længe Manders finansierer sit hotel med de penge, han får fra. salg af børnehjemmets grund. Manders går med på denne aftale og tager afsted med Engstrand. Når de er væk, lærer Regine om Osvalds sygdom, hvorefter fru Alving fortæller dem, at kaptajn Alving var Regines sande far. Efter at have hørt dette, går Regine straks. Da Regine er væk, fortæller Osvald sin mor, at hun bliver nødt til at aflive ham, hver gang hans sygdom overvinder ham. Han tager en lille æske frem og viser hende de 12 morfinpiller, han har gemt til netop dette formål, og selvom fru Alving i første omgang nægter, fortæller hun ham til sidst, at hun vil give ham pillerne, hvis det bliver nødvendigt, selvom hun insisterer på at dette faktisk aldrig vil ske. Kort efter denne udveksling stirrer Osvald dog på den opgående sol og siger: "Mor, giv mig solen." Så bliver han slap, og fru Alving skriger. Hun fumler efter pillerne, holder dem i hånden og stirrer på sin lammede søn, ude af stand til at beslutte, om hun vil slå ham ihjel eller ej.
Det er gratis at oprette en konto