Henrik Ibsen var en norsk digter og dramatiker, som var en del af den realistiske tendens qua hans naturalistiske dramaer. Han anvendte oftest de naturalistiske dagligstuedramaer, i sine fortællinger. I disse havde han til formål at skabe en illusion om virkeligheden. I hans kendte værk Et dukkehjem fra 1879, lader han dramaet efterligne noget der skulle forestille sig et levet liv. Han skrev med en samfundskritiks indgangsvinkel, hvor der blev behandlet forskellige problematikker. Det kunne være alt fra kvinders stilling i samfundet til kirkernes magt. Han var gift med Susanne Ibsen, som var en viljestærk og selvstændig kvinde, med samme interesse inde for litteratur, som ham selv. Man mener derfor, at Susanne kunne have været Ibsens inspirationskilden til de kvinder han beskrev i hans værker. Kvinder med moderne værdier og synspunkter. Et af de temaer Henrik Ibsen ville opnå ved sine dramaer, var blandt andet at man skulle kunne leve med konsekvenserne af sine valg, samt hvilket liv der ventede en, hvis man valgte at bryde normerne i samfundet. Et eksempel på dette ses i værket Et dukkehjem, hvor Nora skal leve med konsekvenserne af hendes valg med dokumentfalsk.
Fortolkningshypotese
De gennembrydende temaer i et dukkehjem, er Noras illusion om ”det vidunderlige” og kvindesynet i daværende tid. Nora lader forventningerne styre realiteten, og opdager først efter otte år, at hendes forventning til et vidunderligt ægteskab har gjort hende blind for virkeligheden. Hendes moralsk forkerte opførsel stemmer ikke overens med kvindens primære domæne, hvilket medfører konsekvenser.
Det er gratis at oprette en konto