I Danmark har vi formel lighed, hvilket betyder at alle individer er født med samme rettigheder, de er lige for loven og formelt set har alle individer lige muligheder for at forfølge deres lykke og drømme. Dog er der alligevel nogle udskrevne normer og regler for hvordan de forskellige individer skal agere i samfundet, og disse er defineret ud fra individets biologiske køn. Dette har resulteret i, at der i Danmark i højere grad er tendens til en vertikal og horisontal kønsopdeling på arbejdsmarkedet.
I bilag 1 ”Det kan blive endnu bedre med ligestillingen” Bragt i Politiken 6.5.2015, fremlægger fire forfatter; Lizette Risgaard, Bente Sorgenfrey, Ingrid Stage og Lisa Herold Ferbing, deres holdning til ligestillingen mellem kønnene på arbejdsmarkedet og i det private hjem. De fire forfattere har den grundlæggende holdning, at ”det er ikke et problem i sig selv, at mænd og kvinder laver noget forskelligt,” men det grundlæggende problem opstår, når de forskellige individer bliver udsat for indirekte magtudøvelse, fordi de bliver vejledt i en bestemt retning når studievejlederen ”som udgangspunkt kun giver dem halvdelen af hylderne at vælge fra.” Dette mener de sker på baggrund af den grundlæggende institutionelle magt som findes i samfundet, der baserer sig på de konstruerede traditionelle kønsroller, de mener findes i samfundet. Denne magt skaber en kønssymbolik på arbejdsmarkedet, og den skyldes givetvis reproduktionen af individer, som er blevet socialiseret i en kultur, hvor den biologiske determinisme stadig danner grundlaget for de kønsnormer der stadig dyrkes i samfundet. Denne socialisering starter helt tilbage i den primære socialisering, hvor barnet imiterer forældrenes adfærd og indretter sig samfundets normer herigennem. Derfor vil piger ofte opleve, at der er anerledes forventninger til hvordan hun skal opføre sig i forhold til en dreng selvom de er vokset op sammen.
Det er gratis at oprette en konto