Kultiden og kuldannelse

https://www.youtube.com/watch?time_continue=114&v=DPrWYcCW2yo&feature=emb_logo

link til tekst:

https://portals.clio.me/dk/geografi/emner/jordkloden/geologiske-tidsaldre/kul/

Fakta:

Kultiden

Klima: Frysehusperiode

Iskapper: I det sydlige Gondwana

Oxygen i atmosfæren: 35 %

Carbondioxid i atmosfæren: Omkring to gange mere end i dag

Kontinenter: Pangæa, Nordkina og Sydkina

I Kultiden, for 359-299 millioner år siden, var indholdet af oxygen i atmosfæren det højeste i Jordens historie.

Under kultiden forenede de to kontinenter Gondwana og Laurasien sig til superkontinentet Pangæa.

Alle landområder var nu samlet undtagen Nordkina og Sydkina.

Igennem Kultiden lå der en iskappe i det sydlige Gondwana.

mange planterester begravet, før de kunne rådne. De blev først begravet som tykke lag af tørv, der senere blev omdannet til kul i undergrunden.

I slutningen af Kultiden forsvandt mange af de tropiske kulskove. Samtidig forsvandt mange af de dyr, der levede i dem.

Kultiden kaldes også Karbon-tiden.

Træerne i kultiden var 20-30 meter høje.

Karbon er det latinske ord for kul.

De første flyvende insekter opstod i kultiden. (snegle, tusindben og edderkopper)

Der var meget mere oxygen i atmosfæren i kultiden.

I løbet af kultiden udviklede de første krybdyr sig.

Krybdyrene kunne i kultiden begynde at lægge æg og bredde sig over landjorden.

I havet levede der koraller, armfødder, pighuder, muslinger, ammonitter, trilobitter, fisk og hajer. I løbet af Kultiden tilpassede nogle hajer sig til at leve i ferske vande som floder og søer.