Historie om Narcissos samt belysning af narcissisme

Novellen ved navn ”Historien om Narcissos” er skrevet af Villy Sørensen i 1986.

Til at indlede min analyse og fortolkning af Historien om Nacissos, vil jeg give et referat af teksten, for at gøre min analyse og fortolkning mere overskuelig.

Da Narcissos er barn, slår han hovedet mod en cementbund, på grund af at han falder på hovedet i hans fars vandbassin. Dette har efterfølgende en negativ indflydelse på hukommelsen, da han kun kan huske det som falder ham for øje. Narcissos har altid et lommespejl på sig, og det hjælper ham med at huske hvem han er, når han ser sig selv i øjnene.

Hjemme i hans have er han meget fokuseret på vandbassinet, og han kan ligge ved bassinet i timevis, uden rigtig at vide hvorfor, men det finder han ud af ved at kigge ned i vandet og se sig selv.

På trods af Narcissos’ egocentrisme falder en pige ved navn Sis for ham, og hun beslutter sig for at besøge Narcissos i hans have, mens han ligger og ser sig selv i vandet. Han spørger hende om hvem han er, men Sis siger at han i stedet bør spørge hvem hun er. Han siger, at det ikke er interessant at spørge om hvem hun er, for hun er jo Sis. På grund af Narcissos’ selvoptagethed og manglende interesse for Sis, vælger hun at give ham en lussing. Narcissos ser sig selv, da han kigger ind i Sis’ øjne, og han kysser hende derefter. Sis lukker derefter sine øjne mens de kysser, og han reagerer ved at skubbe hende fra sig, og han siger, at hun skjuler noget for ham. Narcissos løber efter hende og siger, at hun skal se ham ind i øjnene, men Sis løber hjem, og Narcissos møder sit spejlbillede ved at kigge ned i vandbassinet, men han møder et ukendt udtryk – for han har fældet en tåre.