I artiklen ”Mig, mig, mig! Er du klar til at se dig selv i øjnene?” bliver der lagt meget vægt på, at vi er en frembrusende nynarcissisme, hvor det hele handler om os, og vi hele tiden promovere os selv, via billeder, lyd og netværk, som i at vi hele tiden skal bekræftes og anerkendes. Hvorfor gør vi dette, hvorfor behøver vi denne bekræftelse? Og samtidig er det hele ikke pålagt os, er vi ikke blot et resultat, af den udvikling der har været under vejs? Identitetskrisen flyder ind over os, som en flodbølge.
Fra barns fod
Fra vi er helt små, og dårligt kan holde hoved oppe på egen hånd, får vi at vide, hvor er du dygtig, nej hvor flot, prøv lige at se hende, er han ikke fantastisk, du er den smukkeste i hele verden, du er den bedste. Er det så, så mærkeligt at nutidens unge genration er så narcissistisk? – Du får bekræftelse og anerkendelse inden du når at kunne sige buh eller bæh, og dette kunne medføre denne tendens, til at unge konstant behøver anerkendelse, for vi har allerede tilvænnet os denne behandling fra vores forældres side af, derfor når vi ikke opnår denne anerkendelse, kan man få den følelse af tomhed, og dermed må prøve på at få promoveret sig selv, sådan så vi opnår denne følelse igen at være ”set”.
Det er gratis at oprette en konto