Så kom dagen. Dagen hvor alt gik I stå. Dagen som endte i kaos. Vi var blevet sendt hjem. Alt var stille. Alle butikker havde lukket. Den eneste lyd som kunne høres, var den fredelige vind som susede forbi. Det var som om alt var forladt. Jeg var rystet, men regeringen tog den rigtige beslutning. Det var som om vi var låst inde i vores eget hjem, som om vi var fanger. Vi skulle have onlineundervisning, og måtte kun mødes med vores venner online. Det var mærkeligt ikke at må se dem rigtigt i øjnene, men gennem en skærm og ikke må give dem en krammer. Alt var forandret.
Hver gang man tænder fjernsynet for at se hvad spændende der er sket de sidste par dage, bliver man bare bombarderet med deprimerende Corona nyheder. Alt handler om Corona. Alle familieaktiviteter er aflyst og det forventes at man bliver hjemme i stedet.
Har du lyst til at tage i biografen? Næh nej! Det må du ikke. Du skal være der hjemme og kede dig ihjel. Og hvis du nu endelig kommer ind til byen så husk! Minimum 1 meters afstand, og forresten så er alle butikker lukket!
Vi skal også selv holde os i gang med motion, fordi vores træning er aflyst, hvilket er forståeligt.
Det er gratis at oprette en konto