De unges hverdag har ændret sig markant. Det startede som en ny, men fed periode at være der hjemme og få onlineundervisning, hvor der var færre lektier, igen eksamener, man behøvede ikke at gå i bad eller ligge makeup hver morgen og man kunne gå rundt i nattøj dagen lang. Men sådan ser de unge ikke på det mere. Det er ikke længere sjovt og hyggeligt at være derhjemme, de unge savner den fysiske kontakt til venner og klassekammerater, at være i skole fysisk og ikke mindst at få en normal hverdag oppe og kører igen.
Jeg ligger i min seng med mine 7 puder bag mig, og hovedet på en ottende pude, som ligger fladmast på sengens madras. Jeg har min dyne liggende halvt over min krop. Mine øjne er sammenklemt og fuldt med søvn, og måske også noget makeup fra gårsdagen.
Jeg undrer mig. Gardinet er oppe, hvilket jo er meget normalt, men de hvidmalede vægge i det store regulære værelse er ikke lyst op af morgenens lys. Mærkeligt tænker jeg. Jeg vælger at finde mine telefon, som er gemt bag alle de mange puder. Der var den. Jeg tænder den for at se klokken. Telefonens skarpe lys brænder i mine øjne. Jeg ser kl. er 04.32. Jeg lægger telefonen fra mig og lægger mig til at sove igen. Jeg vågner 3 timer og 13 min senere til en modbydelig alarm, som skærer i ørene. Det er ikke, fordi jeg er træt, alarmen irriterer mig. Det er det den signalerer. Jeg skal i skole om 15 min. Op og have min daglige online undervisning.
Det er gratis at oprette en konto