'Lønningsdag' af Martin Andersen Nexø, analyse

Arbejderne har gennem tiden været det som havde udviklet og holdt samfundet sammen, men også det som var trådt mest på. De store forskelle der var i samfundet tilbage i tiden, havde haft en klar betydning for den måde de laveste klasser havde været behandlet på, og ligge dette problematik tager Martin Andersen Nexø fat i, hvor novellen ”Lønningsdag” har de sociale forskelle i sin fokus. Den er fra 1900, og Nexø begynder novellen i en form for in medias res, hvor historien handler om en flok fattige arbejder, som arbejder i stenbruddet. De tjener deres penge ved at sælge stenet til deres chef (værkejeren), hvor de derved kan forsørge deres familier i den lille havneby de bor i. Man får historien fortalt på en enkelt dag, som er den samme dag som arbejderne får deres løn. Denne løn venter de på hver uge, og idet at det er lønningsdagen, gør de det samme i dag. Når værkejeren dukker op, har han nogle ord til stenet, men synes alligevel at arbejderne skal have deres løn. Idet at han begynder at udbetale lønnet, dukker hans søn op, og giver nogle andre ideer til hans far, om hvad pengene kan bruges til. Dette sætter værkejeren i et dilemma, hvor han først nægter at tage til hotellet med sin søn, men alligevel ender med og gøre det, hvor han siger til arbejderne at de må vente i to dage mere til at kunne få sin løn. Dermed skuffer han arbejderne, og vælger ikke at være fair overfor dem, selvom han kunne spekulere på at de er nødt til at få deres løn. Historien ender med at sønnen og værkejeren kører fra stenbruddet, hvor de kører forbi arbejderne som ikke blev udbetalt. Idet at arbejderne ser dem, bøjer næsten dem alle deres hoveder, for at vise respekt, men den ene af dem vælger ikke og gøre det. Denne mand er en socialist, og gider ikke og vise respekt overfor chefen og hans søn, hvis han ikke har respekt for hans folk. Heri bliver sønnen gal på manden, og slår manden på hovedet, hvor hans hue flyver af. Værkejeren fortæller idet også sin søn at han ville fyre personen, når der ikke er brug for ham mere.