Jeg går ned af Vesterbrogade som jeg gør hver eneste dag, går ind og køber en pakke cigaretter i kiosken på hjørnet som jeg får besked på hver morgen. Far er blevet arbejdsløs igen efter hans seneste satsning gik i vasken. København er proppet med shawarmes og min fars var bare endnu en af dem. Stemningen har været trykket lige siden mor døde sidste år. Jeg tror aldrig det bliver det samme som da hun var hos os. Far virker konstant deprimeret jeg tror også det var en panik løsning da han ville starte sin eget kebabhus. Jeg tror han gjorde det får at flygte fra det hele, og vise folk at han er kommet godt videre.
Han brugte næsten alle penge fra mors dødsforsikringen. Det eneste jeg håber på er at vi stadig har råd til jeg kan gå til fodbold, Det er det eneste som kan få mig til at glemme alt hvad der er sket. Far håber ude fra køkkenet at vi skal til at spise, vi skal have tyrkisk mad, far han hader dansk mad han synes det er så kedeligt og det ikke smager af noget.
Omed kommer også daskene ud, han laver ikke andet end at sidde på sit værelse og spille Fifa.
Det er gratis at oprette en konto