Lønningsdag - En Idyl

Lønningsdag viser forskellen mellem de rige og de fattige i 1896. Historien skal gøre opmærksom på hvordan det var at være rig dengang og undetrykkelsen af de fattige. Var man rig dengang var man sikret og ingen skulle sige en imod. Var man fattig havde man brug for de rige - man blev nærmest kun fattigere. Lønningsdag er en novelle pga. dens korte handlingsforløb og fordi der er så få personer med i den. Novellen er delt op i to dele. I den første del får man en lang og grundig beskrivelse af miljøet og i anden del får man så historien fortalt om de fattige arbejdere der må gå hjem fra lønningsdag uden en skilling på lommen. Fortælleren er en alvidende 3. persons-fortæller. Man bliver hurtigt fanget af novellen pga. In medias res - altså, man bliver smidt ind i historien uden at få en indledning. Nexø har valgt at vise fattigdommen på sit højeste, bla. i citatet ".. Det kunde se ud, som om man flagede for fattigdommen" linje 24. Sproget i novellen viser tydeligt hvilket årstal man befinder sig i. Sproget er gammeldags. Citat "Jeg ryger vel ikke af Pinden for de Par Skilling" Miljøet virker en smule barskt og Nexø prøver helt klart at fremhæve elendigeheden ved at bo som en fattig, i undetrykkelse af værkejeren. Man kan vel godt sige, at Nexø har en lidt medlidenhed med de fattige i historien, sådan som han fortæller den. Jeg synes det er et rigtig vigtigt emne Nexø har skrevet om. Det er som om han gerne vil vise de mennesker med penge og magt idag, hvordan de fattige havde det dengang. Novellen giver stof til eftertanke. Personrelationer: Man får egentlig kun beskrevet én person i novellen, og det er værkejeren. Men man kan godt læse sig til den skjulte had i værkarbejderne, da deres lønningsdag blev udskudt af værkejeren, pga. et kortspil på et hotel kun