Digtet børnene er en lyrisk tekst, der beskriver en blanding mellem tanker og følelser. En central del af digtet drejer sig om et kronologisk hændelsesforløb hvor vi følger børn der vokser op. For hver strofe i digtet, udvikler børnene sig lidt mere. Præcist for hver tredje strofe skifter børnene sted i livet, i de første 3 strofer er børnene i deres barndom og forældrene er lykkelige, det kan man se fx ved ordvalgene: sød Forventning, unævnelig Glæde, Småbitte Fødders Trippen. For at illustrere glæden ved, at være nybagt forældre. Derefter går børnene over i ungdommen og puberteten her er ordvalgene: glemte de barnlige Lege, forandrede Stemmer, unge Nakker, Længsel mod mørke Veje. Her beskrives puberteten ved, ”stemmerne” som stemmer der går i overgang, og længsel mod mørke vejen som trangen til at udforske nye og ubekendte ting. I de sidste 3 strofer af digtet er børnene blevet voksne, eller i hvert fald modne nok til at stå på egne ben, i disse 3 strofer er ordvalget: ”gik så hen under Aften, hvorhen fik vi aldrig at vide vi vinkede til dem fra Lågen. Børnene bor ikke hjemme mere, de går efter de har været på besøg, og det er kun forældrene tilbage i huset. Digtet strækker sig i princippet over halvdelen af en levealder, indtil barnet er voksent nok. Digtet er også bygget op omkring rim og rytme, det vil sige digtet består af enderim, hvor det sidste ord i sætningen rimer, mere specifikt kaldet krydsrim, det vil sige hver anden sætning rimer med hinanden, men digtet er stillet op så der kun er et rim i hver strofe fx i strofe 6
Det er gratis at oprette en konto