Børn bliver først planlagt, så bliver de lavet og ni måneder efter bliver de født. Og så vokser de op, og forlader deres forældre. Mange forældre synes deres børn vokser op alt for hurtigt, og nogle forældre har svært ved at give slip på de unge mennesker, når de skal ud og til at skabe en tilværelse for dem selv, og der er nogle forældre som føler sig nærmest skyldige i at sende deres unge mennesker ud i en verden fyldt med krig, terror og stress. Og hvem bekymrer sig ikke om, om man nogensinde vil se sine børn igen, når de først er taget hjemmefra? For pludselig får børnene deres eget liv, der ikke vedkommer forældrene. I mange tilfælde er det børnene der holdt forældrene sammen, for hvad nu når de er væk? Hvor skal man tage på ferie og hvad skal man lave? Og det er ikke underligt at mange ægteskaber går i stykker, efter børnene er flyttet hjemmefra. Men den adskillelsesfase skal alle igennem på et eller andet tidspunkt, uanset om man er den ene eller den anden slags forældrer, er den tid hvor man skal sige farvel til sine børn, der engang var så små og problematiske, den hårdeste. Herunder følger en sammenlignende analyse og fortolkning af Tove Ditlevsens ”Børnene” fra samlingen ”Blinkende Lygter” fra 1947 og Klaus Rifbjergs ”Hvordan ligger det?” fra samlingen ”Septembersang” fra 1988.
Det er gratis at oprette en konto