Alt kunne ske mellem 12 og 12. Nogle festede, nogle sov og andre arbejdede natten og dagen væk. På hospitalet kan man være sikker på der aldrig var stille sygeplejesker og læger med nattevagt og døgnvagt. Manden med leen var ofte vågen både nat og dag og andre gange var det storken der kom med nye liv til verden.
Det var en lun sensommernat, at hr. Hansen ikke kunne sove. Han lå søvnløs i sin seng og lyttede til larmen i gaden. Forbipasserende biler kørte forbi. Nogle med mere fart på end loven tillader, lød det som. Bassen fra en fest nedenunder dunkede hårdt, og han havde det som om hele lejligheden dunkede.
Hr. Hansen stod ud af sin seng og satte sig foran fjernsynet med et tæppe over sig. Først tændte han for Kanal 5, men han havde ikke lyst til at se på mord og voldtægtsforbrydere i nat. På Discovery Channel var der en udsendelse, der var mere ham. Afrikas savanne. I udsendelsen fik han en masse nyttig viden. Både om hvilke dyr der lever der og hvordan de overlever fx. med føde og levesteder
Selvom Hr. Hansen ikke vil indrømme det, er han snart ved at ramme de 80 år. For hver dag der går, føler han sig ældre og mere udkørt. Han savner sin fortid. Han føler at minderne er ved at forsvinde langt ind og at han glemmer. Han glemmer de gode og vigtige ting der gjorde ham til den person han er han kan ikke huske de personer der gjorde ham glad han føler sig ulykkelig. Elisa hun var den person der havde gjort ham til et bedre menneske. Han var lykkelig sammen med hende og han havde ingen bekymringer. Hvis bare hun stadig var her. Hvis bare hun stadig var her, og hun ikke var trådt ud foran den lastbil den nat havde hun bare set sig for… men nej gud ville hende anderledes. Elisa og ham var blevet gift da de var yngre og havde levet sammen indtil den dag hvor lastbilen kørte forstærk og hun ikke havde set sig for. Men hvorfor, hvorfor var det hende det skulle ske for.Da Elisa døde, havde han brugt hvert et vågent øjeblik i jagten på hendes morder. Politiet sagde godt nok, at det var en ulykke, men hr. Hansen var ligeglad. Lastbilchaufføren havde slået Elisa ihjel. En morder var en morder, og han skulle bøde, for det han havde gjort. Han havde fjernet alt lys og lykke fra Hr. Hansen liv. Nu var der kun mørke og kulde tilbage, og lastbilchaufføren lever sikkert sit liv helt normalt videre. Det er så uretfærdigt, som noget kan være. Hr. Hansen bliver nødt til at få en ende på det, før han kan hvile i fred. Han har dedikeret alle årene, siden hun døde, til at finde morderen og hævne sig for hende. Uden held dog. Årene har taget hårdt på ham, og han er snart for træt til at gå ud af døren for at hente posten om morgenen. Det eneste der holder ham kørende, er trangen til at få hævn.
Det er gratis at oprette en konto