Rigtige forældre er pinlige!

Vi står i netto og vi skal handle rigtig meget ind og selvfølgelig står mine venner nede i den anden af butikken. Hvis min mor ser dem, så ved jeg bare, at hun vil snakke med dem. Det skal hun bare ik! Hvis de ser vores vogn, så ligner det jo vi æder konstant derhjemme. Det fandme for min mor… Det her kan jeg bare ik magte, selvfølgelig har min mor os set dem nu. Ej og nu kommer de. Min mor begynder at snakke løs, seriøs mor? Jeg står bare ved vognen og glor på dem, mens de står og snakker. Jeg hører ikke engang efter. Kan det her ikke bare blive overstået? Yes! Endelig skrider de, det var sgu da på tide. De går op til kassen og går ud. Det der var bare akavet, og selvfølgelig forstår min mor det ikke. Hun syndes bare det er at være høflig, men det gør jeg ik. Altså kan hun ikke bare forstå, det skal hun ikke gøre en anden gang? Det kan forældre åbenbart ikke, det er da pænt træls.

Forældre er bare skabt til at kunne gøre alt pinligt, og det er jo nærmest det rene helvede.

At være i teenageralderen er superfedt og spændende, men der kan dog være nogle ting, der ikke er særlig fede. Det er forældrene, selvfølgelig! De kan være søde, hjælpsomme, kærlige og de vil altid en det bedste, men når forældrene bliver alt for kærlige, så må der være en grænse. Alle unge har oplevet en eller flere situationer, hvor forældrene har været så pinlige, at man får lyst til at gemme sig væk og krybbe i et lille hul for evigt. Forældre kan være pinlige på mange forskellige måder, og det kan ske i forskellige situationer. Det sker ofte når vi er unge, men det vigtigste er, at det sker. Hvis man ikke har oplevet, at ens forældre har været ekstrem pinlige, så har man altså misset en del af ens barndom. Det er som om, at det er en del af opdragelsen og opvæksten, at ens forældre skal ydmyge en. Du kender det helt sikkert. Forældre har en speciel evne, til at gøre deres børn pinlig berørt, og det er supertræls. Måske står man med sin veninde, sin ven, sin kæreste, eller man står med den nye elev i klassen, hvor forældrene lige pludselig fremtræder som nogle idioter, og man har bare lyst til at råbe: ”Hold nu kæft!” Men det kan man ikke, så man ender med at stå helt håbløs med ansigtet begravet i hænderne.