Alle kender vel til pinlige forældre. Det gør jeg i hvert fald. Jeg elsker mine forældre, tro mig det gør jeg, men nogle gange kan jeg bare ikke være sammen med dem, uden jeg bliver helt flov.
Det er ikke så tit, at mine forældre er ’vildt’ pinlige. Men jeg er altid bange for, at når jeg får venner på besøg (eller får drenge på besøg), at de bliver de forældre, der nærmest henter alle barndomsbillederne frem på bordet. Men jeg har ikke oplevet det endnu, heldigvis.
Eller de bliver de forældre der snakker om alle de dumme og underlige ting du gjorde som barn. Fx hører jeg meget tit derhjemme om dengang jeg var på bakken med min mor og far. Jeg sad på skuldrene af min far og min mor gik længere fremme. Jeg råber så på min mor, men hun hører mig ikke, så min far siger til mig ”hun kan ikke hører dig, råb højere” hvor efter jeg så råber med alle mine lungers kræfter ”HØJERE” i stedet for mor igen.
Ja det er nok den historie jeg mest er flov over og har hørt den så mange gange, at jeg kan den udenad.
Alle mine små sjove, underlige citater har mine forældre skrevet ned, så de ville have dem til min konfirmation og åbenbart også mit bryllup.
Det er gratis at oprette en konto